Novaform

Novaform fra boligdrømme til drømmebolig

  • Forside
  • Menu
  • Boligbyggeri – Projektudvikling
  • Arkitekttegnede huse
  • Arkitekttegnede sommerhuse
  • Boligselskaber
  • Andels- og Ejerforeninger
  • Restaurering
  • Nyheder
  • Omtale
  • Virksomhedsprofil
  • Arkitekterne
  • Kontakt

13. oktober 2017 kl. 09:18

Vi er kåret som Gazelle virksomhed 2017

Vi er blevet kåret som Gazelle virksomhed 2017. Det er vi stolte af.

På 4 år er vi vokset fra 2 til 4 partnere og har mere end fordoblet vores omsætning, som er et af kriterierne for at blive udnævnt som Gazelle virksomhed.

Gazelle virksomheder kåres af Børsen hvert år – læs kriterierne her.

Tak for jeres tillid.

17. august 2017 kl. 14:18

Nyt sommerhus opføres i Ebeltoft Vig

Moderne sommerhus med udsigt over Ebeltoft Vig. Entreprenør og bygherre er klar til at gå i jorden og vi følger byggeriet til sidste penselstrøg. Drømmer du om et arkitekttegnet sommerhus, så kontakt os på tlf 6126 3004

3. maj 2017 kl. 16:45

Artikel i Danske Boligarkitekter

Et studie i opbevaring

For arkitekt Stig Ørum Christensen var det et mantra at lave snedkertilpassede opbevaringsløsninger i ægte materialer, da han og hustruen totalrenoverede deres lejlighed.  Resultatet er et hjem med optimal pladsudnyttelse og unikke løsninger. Læs hele artiklen på Danske Boligarkitekters hjemmeside https://www.danskeboligarkitekter.dk/boligreportager/et-studie-i-opbevaring/ 

6. december 2016 kl. 16:59

Novaform har tegnet de første boliger i Deltakvarteret i den nye by i Vinge

Fredag var der rejsegilde på de første boliger i Deltakvarteret i den nye by Vinge. Seks rækkehuse er blevet opført og yderligere otte bliver påbegyndt efter nytår i den samme totalentreprise. Det bliver lejeboliger og kommer til at koste 14.500 kroner om måneden. Fredag var en stor – nærmest historisk – dag, for bygherre, entreprenør og ikke mindst Frederikssund Kommune. Der var nemlig rejsegilde i den nye by Vinge til den allerførste bolig, der kommer til at stå klar til beboelse – tegner af Novaform Arkitekterne.

Læs artiklen fra Nordsjallands netavis her

23. november 2016 kl. 10:50

Sådan vil vi bygge og bo i fremtiden

‘Fremtidens hjem danner rammen om det gode liv, er bæredygtigt, individuelt og vedligeholdelsesfrit’ – siger Arkitekt Karina Søgaard. Som en del af et ekspertpanel i Berlingske Bolig udtaler Karina Søgaard sig om hvordan vi i fremtiden vil bygge og bo.

Læs arktiklen her

12. oktober 2016 kl. 17:06

Novaform arkitekterne og Bang A/S de første der bygger i Deltakvarteret i Vinge

Novaform arkitekterne er sammen med Bang A/S de første til at bygge i Deltakvarteret i Vinge udenfor Frederikssund. 14 nye rækkehuse i to plan bliver opført.

Vinge er Danmarks største byudviklingsprojekt lige udenfor Frederikssund med stor fokus på at bygge bæredygtigt. Det er vi stolte over at være med til.

6. oktober 2016 kl. 14:55

Novaform Arkitekterne er rykket i nye og større lokaler på Christianshavn

Vi bliver flere og flere og er nu flyttet i nye, lækre lokaler på Dronningensgade 66 på Christianshavn. Døren er altid åben til en kop kaffe og et uforpligtende inspirationsmøde, for selvom vi er flyttet på 2. sal mener vi stadig, at god arkitektur hører til i gadeplan.

 

26. august 2016 kl. 14:17

Novaform Arkitekterne søger freelance bygningskonstruktør til boligbyggeri

Novaform Arkitekterne søger en freelance bygningskonstruktør til vores tegnestue i København K. Boligbyggeri er vores primære fokus og vi varetager både renovering, restaurering og nybyggeri for større entreprenører, boligselskaber og private bygherrer.

Dine opgaver
Som freelance bygningskonstruktør vil du have fokus på primært projektering og beregning og vil assistere vores arkitekter i vores stigende antal projekter. Vi lægger vægt på, at du er med i projektudviklingen fra projekteringsfasen og til udførslen.
Vi vil gerne have dig på vores team, hvis:

  • du har erfaring med projektering i Revit både indenfor renovering og nybyggeri
  • du har erfaring med BIPS beskrivelsesværktøjer
  • du kan arbejde selvstændigt, er glad for kundekontakt og god til at overholde deadlines
  • du har en god håndværksmæssig forståelse (enten som murer eller tømrer)
  • du har byggeledererfaring fra en byggeplads (ikke et krav)
  • du er uddannet Miljøkoordinator (ikke et krav)

Vi er, og du får
I Novaform Arkitekterne er vi 4 partnere og flere freelancere tilknyttet, og vi vokser stadig. Stemningen hos os er glad og uformel, og vi arbejder koncentreret samtidig med, at vi hjælper og inspirerer hinanden til de mest optimale løsninger. Timeløn er efter kvalifikationer, og du får mulighed for at udføre opgaver i dit eget firma.

Ansøgning
Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens boligbyggeri så send din ansøgning og CV til mail@novaform.dk og skriv ’Freelance bygningskonstruktør’ i emnefeltet.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Stig Christensen på sc@novaform.dk eller på 6170 4234.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker at indgå samarbejde hurtigst muligt.

Se alle vores projekter på www.novaform.dk

 

 

23. august 2016 kl. 15:11

Restaureringsafdelingen modtager vigtig dispensation fra kystdirektoratet til Hellebækgaard

Novaform Arkitekterne har netop modtaget dispensation fra kystdirektoratet til udbygning af det fredede Hellebækgaard fra 1747. Det er første vigtige skridt i at genopføre den gamle fløj, der brændte i 1906, og som vi assisterer ejerfonden med at få udbygget på ny.

Se projektet her: http://novaform.dk/restaurering-og-renovering-af-boliger/tilbygning-til-hellebaekgaard/

30. maj 2016 kl. 13:18

De 4 første af 40 nye udlejningboliger står nu færdigt

novaform Arkitekterne har tegnet og udviklet disse nye udlejningsboliger til Woodlands Country Club i Örkelljunga, Sverige, se flere fotos på projektsiden

 

10. maj 2016 kl. 13:58

novaform arkitekterne udvikler 14 nye 2-plans rækkehuse i Vinge ved Frederiksund

novaform arkitekterne er godt i gang med udvikling af nye 2-plans rækkehuse i Vinge ved Frederiksund i samarbejde med Totalentreprenør Bang Nielsen A/S.

Boligerne markerer sig planmæssigt med små forskydninger i “boligstangen”, som ligeledes understreges af en mursøjle ved hver boligenhed. Denne markering fortsættes på taget med en brandkarm således, at boligen er markeret “hele vejen rundt”.

Disponeringen i stueplan er køkken, alrum og stue. 1. sal er indrettet med 3 værelser, med mulighed for at etablere et 4. værelse.

Der er arbejdet med et tværkig igennem boligen, der understreges af en dobbeltdør i begge facader. Samt et ovenlys i fordelingsgangen der giver dagslys midt i boligen og et kig til himmelen.

Delområdet ender op med 14 boliger på hver 140 m2, med en opstart af byggeriet af 8 rækkehuse i august 2016.

 

12. april 2016 kl. 10:55

I novaform’s Påskeæg var der en fin artikel om vores tofamilies sommerhus i Berlingske Bolig

Arkitekt Riko Lundqvist har tegnet dette knivskarpe og tophyggelige tofamiliers sommerhus på blot 120m2. Læs mere om projektet her. og Læs artiklen fra berlingske Bolig her

25. marts 2016 kl. 01:59

Novaform Arkitekterne på Lauritz.com ‘Shop-amok og støt en god sag’
Novaform Arkitekterne på Lauritz.com – Nu kan du byde på vores arkitekthjælp og støtte en god sag.
Frem til tirsdag den 5. april kan du byde på Arkitektrådgivning samt over 200 lækre varer og oplevelser på Lauritz.com – Hammerslaget går direkte til Ungdommens Røde Kors.
 
‘Shop-amok og støt en god sag’
Denne auktion er del af en større velgørenhedsauktion hvor alle pengene går til Ungdommens Røde Kors.
 
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, som hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, fattigdom, misbrug og vold.
 
Se mere på Lauritz.com

11. marts 2016 kl. 14:50

Novaform Arkitekterne hjælper flygtninge på Chios

Novaform Arkitekterne hjælper flygtninge på Chios i samarbejde med HLT Architects + AART Architects.
I sommeren 2015 begyndte tilstrømningen af flygtninge til det græske øhav.
Situationen her krævede en hurtig og effektiv indsats som ligeledes skulle koordineres i samarbejde med de lokale frivillige kræfter, som deltog i hjælpearbejdet på øerne.
HLT Architects igangsatte koordinering af frivillige arkitekter, som kunne hjælpe de lokale med at organisere nødhjælp til de mange flygtninge.

I februar 2016 deltog Arkitekt Riko Lundqvist fra Novaform Arkitekterne i arbejdet på Chios.
Opgaven bestod i at transformere en værkstedslagerhal til opbevarning af nødhjælp i form af tæpper og tøj, et vaskeri samt et rottesikret rum til madvarer.

Når flygtningene kommer til den Græske kyst er deres tøj ofte gennemblødt af havvand. Flygtningebådende ankommer primært om natten, for at undgå at blive opdaget af kystvagterne.
Unge, gamle, kvinder og børn er derfor gennemblødte og kolde, da det stadig er koldt om natten og vandet er meget koldt.
På stranden bliver de iklædt tørt tøj og efterlader det våde tøj, som de lokale hjælpere indsamler og vasker, tørre og ligger klar til de næste flygtninger som har brug for tørt tøj.
Derfor bliver det nye vaskeri flittigt brugt det meste af døgnet.

Den færdige hal blev en succes og blev indviet med mad, dans og taler på den sidste aften på Chios. Riko er nu tilbage til Danmark med en ny uforglemmelig oplevelse i bagagen og med en klar oplevelse af at have bidraget med et stykke arbejde som har gjort en forskel for de flygtninger som ankommer og de lokale hjælpere som hver dag øser ud af hårdt arbejde og sjælevarme. se mere her 

20. februar 2016 kl. 19:12

Få fradrag for arkitektrådgivning ved energirenoveringer

Med den nye BoligJob-ordning, kan man nu få fradrag for arkitektrådgivning i forbindelse med energirenoveringer.

Læs mere om hvor megt fradrag du kan få her 

14. januar 2016 kl. 18:36

40 ferieboliger til Woodlands Country Club, Sverige – tegnet af novaform opføres i 2016

Novaform har udviklet 40 nye udlejningsboliger til Woodlands Country Club i Sverige. Hver bolig er på 156m2 + overdækket terrasse samt redskabsskur. Se mere om projektet her

13. januar 2016 kl. 18:44

novaform arkitekterne konverterer nu til 3d projektering med Revit 2016

2016 bliver det helt store 3D år for novaform. Vi tegner og projekterer nu i Revit og glæder os til at udvide vores 3D erfaring med kunder og samarbejdspartnere.

9. december 2015 kl. 09:34

Novaform Arkitekterne i gang med skitsering af ny tilbygning til Hellebækgård

30. november 2015 kl. 20:16

Novaform Arkitekterne udfører en række forundersøgelser for Boligselskabet FSB

Netop nu foretager vi en række forundersøgelser i den almene boligforening Stakhaven i Valby. Stakhaven består af en åben stokbebyggelse i 3 etager og huser 143 boliger fordelt på 7 bygninger og 24 opgange.

18. november 2015 kl. 18:56

Villa på 300m2 i Holte med udsigt til Furesø opstartet

Ny novaform villa på 300m2 beboelse + 150m2 kælder med udsigt til Furesøen – byggeriet er i fuld gang og følges tæt at vores fagtilsyn – vi glæder os til vi kan vise jer mere.

  • 1
  • 2
  • 3
  • Næste side »
  • fra boligdrømme til drømmebolig
  • Besøg os på Dronningensgade 66, 2. sal
  • 1420 København K
  • +45 61 70 42 34
  • mail@novaform.dk
  • Copyright © 2018